Servicevilkår
FORRETNINGSBETINGELSER FOR BRUG AF TRIVE
Disse betingelser omfatter kun aftaler mellem TRIVE og forbrugere (som defineret i forbrugeraftalelovens § 3, stk.1). Er du erhvervsdrivende er enhver aftale mellem dig og TRIVE anderledes. Du kan kun købe varer på trive.dk, hvis du accepterer disse forretningsbetingelser. Ved ordreafgivelse har du altid adgang til at læse og acceptere de gældende betingelser. Du opfordres til at læse disse salgs- og leveringsbetingelser grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som betingelserne indebærer for dig. Herunder særligt mulighed for returnering af produkter bestilt på hjemmesiden.
FORTROLIGHEDSPOLITIK
Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. TRIVE vil i nogle tilfælde dele kundens information til tredjepart, hvis det er nødvendigt for at implementere en transaktion mht. returnering af penge eller lignende. Forretningen vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige dataoplysninger til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse. TRIVE benytter sig af cookies fra brugere for at optimere købsoplevelsen og kundetilfredsheden generelt på siden. Læs mere under vores privatlivspolitik.
BETALINGSMETODE
Du kan trygt og sikkert betale med betalingskort på TRIVE’s hjemmeside. Vi godtager alle almindelige kort som Dankort, Visa og MasterCard samt herudover MobilePay. Du modtager en bekræftelse pr. mail, når dit køb er gået igennem. Dette vil typisk ske 2 minutter efter købet er gennemført. Vi vil altid først hæve beløbet efter ordren er afsendt.
LEVERINGSMETODE
Hos TRIVE tilbyder vi gratis levering både med omdeling samt til nærmeste pakkeshop. Vi sender med GLS eller DAO, hvor leveringstiden er 1-2 hverdage. TRIVE har ansvaret for produktet indtil kortholder har modtaget produktet.
ABONNEMENTSBETINGELSER
Hos TRIVE har du mulighed for at få udvalgte produkter leveret automatisk gennem et fleksibelt abonnement. Det er helt gratis at oprette et abonnement, og det er altid 100 % frivilligt – du bliver kun tilmeldt, hvis du selv vælger det ved køb. Alle produkter kan købes som enkeltordre eller som abonnement, alt efter hvad der passer dig bedst. Abonnementet er en ekstra service vi tilbyder, og du kan sagtens kombinere dit køb med både abonnementsprodukter og produkter uden abonnement.
BINDINGSPERIODE
Der er ingen binding på vores abonnement. Du kan nemt og når som helst pause eller afmelde dit abonnement via din konto på hjemmesiden. Skulle du opleve problemer, er du altid velkommen til at kontakte os på info@trive.dk – så hjælper vi dig videre.
OPSIGELSESPERIODE
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Hvis vi allerede har afsendt din næste ordre, når vi modtager opsigelsen, vil denne ordre blive faktureret som normalt, hvorefter abonnementet ophører.
Abonnementsordrer sendes normalt inden for 1-2 hverdage efter oprettelse.
Opsigelsen klares hurtigt og nemt via dit login på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at skrive til os på info@trive.dk, så sørger vi for at hjælpe dig.
JEG VIL REKLAMERE OVER EN VARE
Du har 24 måneders reklamationsret. Bemærk dog, at din reklamation ikke er berettiget, hvis produktet IKKE er blevet anvendt korrekt eller med en uacceptabel brug. Hvis fejlen IKKE er opstået af fejlagtigt brug eller ved almindelig slitage, kan du sende varen retur til os, hvorefter TRIVE vil tage stilling til om varen bliver repareret, ombyttet eller refunderet. Der kan gå op til 2 uger, før din behandling er gennemført. Finder du fejl eller mangel på dit produkt, skal du med det samme reklamere og gøre os opmærksomme på dette. Kontakt os da omkring manglen eller fejlen på din vare, så snart du opdager den. Hvis du vil levere et produkt retur, skal du så detaljeret som muligt oplyse hvad problemet er. Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.
Returadresse:
Trive ApS
Andkærvej 17
7100 Vejle
Danmark
RETURRET
Bemærk: Fødevarer (herunder kosttilskud) er undtaget den almindelige 14-dages returret. Dette skyldes, at de nødvendige fødevaresikkerhedskontroller ikke længere kan garanteres, når et produkt har forladt vores lager. Når varen opbevares hos TRIVE, er vi underlagt krav til opbevaring, hygiejne og sporbarhed. Denne begrænsning i returretten findes for at opretholde høj kvalitet og sikre fødevaresikkerheden.
REFUNDERING
Såfremt en ordre er blevet betalt via betalingskort, vil der i tilfælde af en refundering blive tilbagebetalt beløb via samme betalingskort. Såfremt MobilePay eller Anyday er blevet benyttet, vil TRIVE refundere via en bankoverførsel.
KLAGEMULIGHEDER
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@trive.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, se www.kfst.dk.
*Vi tager forbehold for trykfejl, leverandørernes prisforhøjelser, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte eller udgåede varer, leveringssvigt fra vores leverandører. Alle rettigheder herunder copyright forbeholdes til TRIVE